Ambitiøs salgskonsulent til byggebrancen
i Sønderjylland

Hvis du trives i et job med stor frihed, så behøver du ikke lede mere. Vi giver dig her muligheden for at være med, hvor du kan skabe dit eget job og din egen succes. Som salgskonsulent på landevejene får du en afvekslende arbejdsdag, der består af planlagte kundebesøg suppleret med de kanvasbesøg, du selv er opmærksom på at opdrive.

For at få succes i jobbet som salgskonsulent hos os, mestrer du det gode købmandskab. Du ved, hvordan du skaber begejstring for produkterne, samtidig med at du forstår at lukke handlen på en måde, der tjener alle parter bedst. Du fremtræder professionel og ordentlig i alt, hvad du gør, og du ved, hvordan en stærk præsentation af produkterne konverteres til ordrer på blokken.

Du vil få ansvar for salget af vores komplette produktprogram til tømmerhandlere og trælaster i Sønderjylland. De primære opgaver består af salg og service til vore eksisterende kunder samt udbygning af vores nuværende forhandlernet. Salgsarbejdet foregår i tæt samarbejde med vores interne salgsafdeling og den øvrige stab af tekniske medarbejdere. Vi ønsker derudover, at du kan iværksætte salgsfremmende aktiviteter overfor tømmerhandlerne og deres kunder.

Du har
• kendskab til tag- og facadematerialer
• erfaring med personligt salg i byggebranchen
• struktureret tilgang til salg - og du er målrettet
• evnen til at arbejde selvstændigt og tage egne initiativer

Derudover er du en god kommunikator, serviceminded, har humoristisk sans og trives i et ungt, dynamisk og konkurrence­præget arbejdsmiljø.

DS Stålprofil tilbyder
• et afvekslende job i en koncern, der er i en fantastisk udvikling præget af innovativ tankegang
• faglig sparring, trivsel og personlig udvikling som en naturlig del af hverdagen
• grundig oplæring i vores produktsortiment og arbejdsprocesser

Gage og øvrige ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Sådan søger du jobbet
Vi modtager din ansøgning på mail: mba@ds-staalprofil.dk. Ansøgningen bedes fremsendt hurtigst muligt
eller senest den 20. marts 2018. For yderligere information kan du kontakte salgschef Tonny Køhler Simonsen
på telefon +45 9657 2811.

We use cookies to optimize your experience of our website, for statistics and for marketing use.


Reject all cookies Accept necessary cookies Accept all cookies