Facade
Nordic Klikfals
Boliger og fritidshuse
Nordic Klikfals 475
GreenCoat® Pural BT Mat
Sort
Midt i de naturskønne omgivelser i Nørre Herlev lidt uden for Hillerød ligger denne stilrene liebhaverbolig. Huset rummer hele 603 m² bolig og er placeret på en naturgrund på mere end tre hektar, hvor der er god plads både inde og ude.
Arkitekturen er holdt enkel med hvide mure og et sort tag, der skaber en markant kontrast. På taget er der anvendt Nordic Klikfals 475 i sort, og de lange lodrette linjer føres enkelte steder ned over facaden, så tag og facade bindes naturligt sammen.
Nordic Klikfals giver boligen et minimalistisk udtryk uden synlige skruer. Samtidig er profilet udviklet til tag- og facadeløsninger, hvor der er behov for lang levetid, vejrbestandighed og minimal vedligeholdelse.
På huset i Nørre Herlev viser Nordic Klikfals, hvordan æstetik og funktion kan understøtte hinanden. Profilet er testet ved Teknologisk Institut og kan modstå vindhastigheder op til orkanstyrke, hvilket gør det til en stærk løsning i udsatte omgivelser.
Kliksystemet og den skjulte befæstning gør samtidig montagen enkel og effektiv. Det giver en ren tagflade og en mere smidig arbejdsgang på byggepladsen.
Tagbeklædningen er udført i GreenCoat®-stål fra SSAB, hvor en del af den traditionelle fossile olie i farvebelægningen er erstattet af svensk rapsolie. DS Stålprofil har desuden opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze på hovedproduktgruppen af stålprofiler til tag- og facadebeklædning.
Michael er klar til at rådgive dig!