Arkitektudtalelser

Se hvad andre visionære arkitekter mener

Hvilke erfaringer har arkitekter med DS Stålprofils tag- og facadeprofiler?

Markedsdirektør og arkitekt MAA, Mia Scheel, Sweco

Markedsdirektør og arkitekt MAA, Mia Scheel, Sweco

“I Køhlers Have har vi arbejdet med udgangspunkt i Sydhavnens historiske arkitektur og ønsket om at skabe en nutidig fortolkning af de klassiske københavnerboliger. Nordic Klikfals gav os præcis den balance, vi søgte, i form af et moderne og præcist udtryk, der samtidig trækker tråde til områdets traditioner.

Den rustrøde farve spiller smukt sammen med de håndstrøgne mursten og binder byggeriet sammen i et harmonisk helhedsindtryk. For os handlede valget både om æstetik og kvalitet. Klikfalsen giver et skarpt og elegant tagforløb, og materialet kræver minimal vedligeholdelse.

Arkitekt MAA, Ariel Eisenberg, Radial Studio

Arkitekt MAA, Ariel Eisenberg, Radial Studio

“Murstenene stammer fra den gamle gård, som blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, og som stod til nedrivning. De 9.000 sten blev renset og genanvendt i materialepaletten sammen med varmebehandlet fyr og klikfalstyndplader i både facade og tag. Kontrasten mellem gammelt og nyt var vigtigt i designovervejelserne – murværkets rige tekstur og farve­ nuance kontra tyndpladernes rene overflade og stramme rytme.

Valget af Nordic Klikfals som gennemgående materiale stod på materialets udtryk, dens modstandsdygtighed overfor vind og vejr, den hurtige montering på pladsen og trygheden i at kunne specialfremstille profiler i samme materiale til utraditionelleløsninger. Samtidig var det vigtigt for mig som arkitekt at have en sparringspartner i projekteringen i forhold til muligheder og begrænsninger.”

Arkitekt MAA, Lotte Foght-Sørensen, AART

Arkitekt MAA, Lotte Foght-Sørensen, AART

”Vi ønskede et miljøvenligt sommerhus, der skulle passe ind i de grønne omgivelser. Derfor valgte vi at opføre huset i træ beklædt med grønne stålplader med lang levetid. Vi har fået en løsning, der ikke skal males og vedligeholdes, men som alligevel passer godt ind i naturen! Høj service fra DS Stålprofil resulterede i, at vi fik udført specielle designdetaljer ved hjørner, vinduer og skorsten.”

Lad dig inspirere

Arkitekt MAA, Jesper Korf, N+P Arkitektur

Arkitekt MAA, Jesper Korf, N+P Arkitektur

N+P arkitektur har ved flere lejligheder arbejdet med profilerne fra DS Stålprofil.

“Nordic Klikfals giver et fantastisk flot tag, hvor vi opnår store æstetiske muligheder indenfor fornuftige økonomiske rammer. Pladen er en lækker og noget finere udgave af de traditionelle pandeplader – og så er det jo enestående, at den samtidig er så langtidsholdbar og tidløs i designet. Vi vil gerne kunne tænke mere stål ind i vores projekter fremover.”

Arkitekt, Karen Kjærgaard, karenkjaergaard.com

Arkitekt, Karen Kjærgaard, karenkjaergaard.com

”Når man bruger et materiale, der traditionelt anvendes på staldbygninger, på en ny måde, så får man et helt nyt look, som er virkelig lækkert. Stålplader har en utrolig smuk finnish og overflade, og det passer perfekt til de krav, vi stiller som arkitekter. Man får en fin kombination af det rå og det raffinerede. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg bygger med stål. Mine primære valg er æstetiske – men det gør da heller ikke noget, at materialet er vedligeholdelsesfrit og holder i mange år.

Jeg besøgte DS Stålprofil i Hobro og tænkte med det samme, at det var en fantastisk virksomhed. Jeg var blot en mindre kunde, men blev behandlet over al forventning. Jeg fik en ny kontaktperson midt i processen, men det foregik helt uden problemer – og vi fandt sammen frem til de mest egnede løsninger til huset. Serviceniveauet var virkelig højt, og jeg havde aldrig svært ved at finde gode og æstetiske løsninger sammen med dem.”

Arkitekt MAA, Søren Nielsen, Vandkunsten

Arkitekt MAA, Søren Nielsen, Vandkunsten

”Vi er generelt vilde med tyndpladestål. Vi har ofte anvendt stålplader i vores byggerier og forventer også at gøre det i femtiden. Stålpladerne skaber en fornemmelse af landlighed – i kombination med f.eks. lærketræ fremstår stål utrolig smukt og giver en følelse af afslappethed, som er en vigtig faktor for os.

Miljø og bæredygtighed er ultra vigtigt for os. Vi har lavet udførlige livscyklusanalyser på tyndpladestål og fundet ud af, at det har nogenlunde samme klimabelastning som træ, når det anvendes som beklædning. Det overrasker mange, men det skyldes, at materialeforbruget er ret lille, når tykkelsen typisk kun er 0,60 mm. Derudover har vi eksperimenteret med genbrug af tyndpladestål, som viser sig at have et betydeligt genanvendelsespotentiale i faserne mellem første generations anvendelse og recycling.”

Gratis arkitekturportfolio

Gratis arkitekturportfolio

  • Kreative tag- og facadeløsninger med stålprofiler til moderne byggeri
  • Se, hvordan stålprofiler kan bruges til alle typer af byggeri
  • Virkelige cases fra villaer, sommerhuse, idrætshaller, domiciler, erhverv…
  • 58 sider fyldt med inspiration