Salgs- og leveringsbetingelser

Her finder du gældende salgs- og leveringsbetingelser med information om blandt andet bestilling, levering, betaling og reklamation. Betingelserne giver dig et overblik over de vilkår, der gælder ved handel med DS Stålprofil.

Salgs- og leveringsbetingelser

Aftalegrundlag
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser for DS Stålprofil A/S, i det følgende kaldet Sælger, er gældende for alle aftaler med Sælger om leverancer fra Sælger, med mindre andet er aftalt skriftligt. Medkontrahenten benævnes i det følgende Køber. Alle aftaler mellem Sælger og Køber skal være skriftlige for at være gældende.

Pris
Alle priser er ekskl. moms. Alle priser angivet i bruttoprislister er ve­j­ledende priser. Er de anførte bekræftede priser baseret på udenlandsk valuta, vil eventuelle kursændringer/afgiftsforhøjelser kunne viderefaktureres til Køber, såfremt disse stiger.

Tilbud
Skriftlige tilbud er gældende 20 dage fra udskriftdagen og er afgivet ud fra de anførte mængder og dimensioner. Evt. afvigelser vil blive aftalt særskilt mht. pris og leveringstid. Ethvert skriftlig tilbud skal afløses af en skriftlig ordrebekræftelse, forinden endelig aftale kan anses for indgået. Har Køber i forhandlingen med Sælger angivet særlige forudsætninger for aftalen, produktet eller andre henseender, kan disse ikke gøres gældende mod sælger, medmindre de er anført særskilt i tilbud eller ordrebekræftelse.

Teknisk vejledning
Såfremt Sælger i forbindelse med afgivelse af tilbud eller indgåelse af leveringsaftale yder køber teknisk bistand uden særskilt beregning af honorar herfor, er denne vejledning alene at betragte som værende vejledende. Sælger påtager sig ikke noget ansvar på baggrund heraf. Alle oplysninger herunder vedr. teknisk data, kvalitet, dimensioner og vægt, der fremgår af brochurer, kataloger og andet materiale, er kun vejledende.

Levering
De anførte leveringsterminer er oplyst efter Sælgers bedste skøn. Dog er alle oplysninger uforbindende og evt. afvigelser herfra be­rettiger ikke Køber til erstatning, annullering eller afslag i købesum. Køber oplyser leveringsadresse og har ansvaret for, at en fuld læsset lastbil kan køre ved egen kraft på jævnt bæredygtigt underlag. Sælger påtager sig intet ansvar for kørevejens evt. manglende bæreevne og skader afledt deraf. Transportforsikring tegnes kun på Købers opfordring og for dennes regning. Såfremt der oplyses forkert leverings­adresse, eller det ikke er muligt at komme frem til leveringsadressen, er Sælger berettiget til at debitere Køberen for enhver deraf følgende ekstra omkostning. Sælger er, i tilfælde af stigende transportomkost­ninger for sælger, berrettiget til at debitere køber et olietillæg pr. faktura uden forudgående varsel.

DS Stålprofil A/S anbefaler generelt ikke levering af tag- og facadeplader, lysplader, inddækninger, facadekassetter, DS Framesystem samt tagrender og nedløb med fragtbil. Såfremt kunden vælger denne leveringsform, er det altid for kundens egen risiko og regning. Eventuelle opståede skader på produkter dækkes ikke af DS Stålprofil A/S.

Betalingsbetingelser
Hvor intet andet er anført, er betalingsbetingelserne 14 dage netto. Forfaldne beløb forrentes med 2% pr. påbe­gyndt måned fra fakturadato. Enhver forsinket betaling giver Sælger ret til at annullere eller standse enhver videre levering og i øvrigt frigøre sig fra alle kontrakt­lige forhold og forpligtelser. Endvidere forbeholder Sælger sig ret til evt. at ændre betalingsbetingelser, såfremt der skulle opstå begrundede formodninger om Købers svækkede betalingsevne.

Ejendomsret
Sælger forbeholder sig ejendomsretten over salgsgenstanden indtil hele købssummen inkl. renter, omkostninger m.m. er betalt. Såfremt Køber misligholder sin betalingsforpligtigelse er sælger berettiget til
at tilbagetage salgsgenstanden.

Afbestilling eller ændring af ordre
Afbestilling eller ændring af ordre kan kun finde sted efter forud­gående aftale, og hvis produktion efter Sælgers vurde­ring ikke er for vidtfremskreden. Ved Købers afbestilling eller ændring af en ordre forbeholder Sælger sig retten til at kræve, at Køber holder Sælger skadesløs for de dermed forbundne omkostninger.

Returvarer
Varer tages kun retur efter forudgående aftale og med henvisning til følgeseddel eller faktura. Varer taget hjem direkte til Køber eller produceret direkte til Køber, tages ikke retur. Tagrender og nedløb tages ikke retur.

Fittings til DS tagrendesystem tages kun retur i ubrudte hele colli. Godkendte returvarer krediteres med fradrag på 40% af nettoprisen ekskl. moms. Alt returfragt sker for Købers regning og risiko.

Ansvar / reklamation
Såfremt varer eller dele heraf modtages defekte med produktionsfejl, materialefejl eller evt. mangelfuld bearbejdning, yder Sælger i en 12 måneders periode erstatning, dog maksimalt varens fakturerede pris. Alternativt foretager Sælger omlevering eller reparation af varen efter eget skøn. Varer tages kun retur efter forudgående aftale. Sælger kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader eller tab, herunder driftstab, avancetab, tidstab, ommontage etc. herunder også følgeskader på andre bygningsdele eller installationer. Reklamation over eventuelle mangler skal fremsættes skriftlig inden 8 dage efter modtagelse af varen. I bearbejdet tyndstål vil der, på grund af for­materialets egenskaber, være mulighed for utilsigtede spændinger, som ikke er reklamationsberettiget. Sælger er alene ansvarlig efter dansk rets almindelige regler.

Produktansvar

  1. Sælger er ansvarlig for personskade efter reglerne i ”Lov om produktansvar”. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens salgsgenstanden er i Købers besiddelse. Ligeledes er Sælger ikke ansvarlig for produkter fremstillet af Køber eller produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er Sælger kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, hvis det bevises, at skaden skyl­des ansvarspådragende fejl begået af Sælger eller andre, som Sælger har ansvaret for.
  2. Dog kan Sælgers samlede ansvar aldrig overstige DKK 5 mio., hvad angår erhvervstingskader inkl. renter og omkostninger.
  3. Sælger er ikke ansvarlig for indirekte skader og tab som driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Hvis Sælger skulle blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Køber forpligtiget til at holde Sælger skadesløs i samme omfang, som Sælgers ansvar er begrænset efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Skulle tredjemand fremsætte krav om erstatningsansvar overfor Køber, skal denne straks underrette Sælger herom.
    Sælger og Køber er gensidigt forpligtiget til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af salgsgenstanden.

Force majeure
Sælger vil til enhver tid være uden ansvar for manglende eller forsinket opfyldelse af købsaftale, som skyldes force majeure, som f.eks. strejke eller lockout, manglende kvalificeret arbejdskraft, krig, optøjer, blokader, ildsvåde, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandør, manglende brændsel eller drivkraft, sammenbrud i produktionsanlæg eller nogen anden årsag, der ligger udenfor Sælgers kontrol. Køber er ikke berettiget til at ophæve købet og kan ikke gøre krav på erstatning af nogen art for driftstab eller lignende.

Byggevareleveranceklausul
For så vidt – og kun i det omfang – leverede varer anvendes forskriftsmæssigt til byggeri i Danmark, sker leveringen med følgende byggeleveranceklausul, der er formuleret af Boligministeriets byggestyrelse: Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke – eller kun med stor vanskelighed – kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler, i det omfang hans egen leverance er mangelfuld, og endvidere kun i det omfang det følger af hans eget kontraktforhold med køber.

Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved Vold­giftsretten for Bygge- og anlægsvirksomhed.

Tvister
Alle uoverensstemmelser, der udspringer af aftaler mellem Køber og Sælger, herunder tvister om indgåelsen, forståelsen og gyldigheden af nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal afgøres ved de almindelige danske domstole, idet sagen anlægges ved sælgers værneting.

Maj 2005
DS Stålprofil A/S, Andrupvej 9, DK 9500 Hobro

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Udforsk vores produkter, find inspiration og teknisk dokumentation, eller kom i kontakt med den rette medarbejder eller forhandler. Vi har samlet de vigtigste genveje her.

 

Kontakt os hvis du har et spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål