Vi har pakket landbruget ind i rentabilitet og styrke siden 1969

Hvorfor vælge stål til tag og facade på landbrugsbygninger?

Stål har i flere årtier været det økonomiske alternativ i landbrugsbyggeriet. Siden de første pandeplader i galvaniseret stål fandt vej fra Tyskland, har mulighederne med stål imidlertid udviklet sig med stormskridt. I dag er der således både økonomiske, funktionelle og arkitektoniske argumenter for at beklæde driftsbygninger, stuehuse og lystejendomme med tyndpladestål på tag og facade. Hertil kommer tid som en vigtig faktor. Tyndpladestål monteres nemlig hurtigere end noget andet tag- eller facademateriale. Det sparer håndværkerløn – og øger rentabiliteten.

Hvordan vælger du profiler, farver og overflader til landbrugsbygninger?

Hvordan vælger du profiler, farver og overflader til landbrugsbygninger?

Valget afhænger både af bygningens funktion og det ønskede udtryk. Du kan vælge mellem forskellige profiler, farver og overfladebelægninger, så løsningen passer til både tag, facade og omgivelser. Overfladebelægningerne fås i forskellige UV-klasser, som angiver deres modstandsdygtighed over for solens påvirkning. Hvor der er større krav til farvebestandighed over tid, kan en belægning med højere UV-bestandighed være relevant.

Se landbrugs- og lystejendomme med vores profiler

Hvilke fordele har stålbeklædning til landbrug og lystejendomme?

Stor styrke

Stål er et stærkt materiale. Både på tag og facade modstår stålprofilerne derfor de fleste påvirkninger fra såvel vejret som den daglige brug af dine bygninger.

Lang levetid

En kvalitetsbeklædning i tyndpladestål sikrer dig en tæt klimaskærm i op til 50 år. Du får tilmed op til 50 års fuld garanti på vores produkter.

Nem vedligeholdelse

Den udvendige vedligeholdelse af dine landbrugsbygninger er nem og ikke spor tidskrævende. Beklædningen rengøres helt enkelt med vand efter behov.

Høj rentabilitet

Landbrugsbyggerier med tyndpladestål har en attraktiv totaløkonomi, bl.a. fordi kvadratmeterprisen slår de fleste andre tag- og facadeløsninger med længder.

Bredt udvalg af profiler og farver

Vores mange pladeprofiler gør det nemt at skabe det ønskede udtryk. Du kan desuden vælge fra en bred palet af både klassiske og mere markante farver.

Stor designfrihed

Tyndpladestål kan skæres og bukkes efter specifikke ønsker. Arkitektonisk er der derfor kun meget få begrænsninger, når du vil beklæde tag og facade med stål.

Funktionelle egenskaber

Du kan vælge mellem mange belægningstyper med forskellige egenskaber efter behov. Det gælder fx farveægthed, korrosionsværdi og ridsefasthed.

Komplet tilbehørsprogram inkl. tagrender

For at sikre dig en flot og funktionel tag- og facadeløsning helt ud i detaljen tilbyder vi et omfattende program af inddækninger, tætninger, lysplader, tagrender mv.

Kort leveringstid

Både profilplader, tætningstilbehør og inddækninger produceres på vores topmoderne fabrik i Hobro. Det sikrer dig en kort leveringstid – også på specialordrer.

Hurtig montage

Tid er penge. Derfor er det en stor økonomisk fordel, at montage af stålplader kræver færre håndværkertimer end noget andet tag- og facademateriale.

 

Hvordan kan DropStop begrænse kondensdryp fra uisolerede ståltage?

Hvordan kan DropStop begrænse kondensdryp fra uisolerede ståltage?

Skal du opføre et uisoleret tag, kan profilpladerne leveres med DropStop antikondensfilt på undersiden. Filten opsuger kondens, der dannes på undersiden af tagpladerne, og reducerer dermed risikoen for kondensdryp. For at DropStop kan fungere korrekt og tørre ud igen, skal der være permanent og tilstrækkelig ventilation under tagpladerne. DS Stålprofil anbefaler udluftning ved både tagfod og rygning.

Hvilken garanti gælder for stålprofiler til landbrugsbyggeri?

Hvilken garanti gælder for stålprofiler til landbrugsbyggeri?

Garantiperioden afhænger af den valgte overfladebelægning og kan variere mellem produkterne. Ved byggeri i kystnære områder gælder særlige betingelser, og inden for 1 km fra kystlinjen ydes der ikke garanti på produkterne. Vi anbefaler derfor altid, at du læser de gældende garantibetingelser grundigt, før du vælger løsning.

Hvor produceres DS Stålprofils tag- og facadeprofiler?

Hvor produceres DS Stålprofils tag- og facadeprofiler?

Som den eneste leverandør af stålprofiler til tag og facade producerer vi på egen fabrik i Danmark. Det sikrer dig kortest mulig leveringstid på både stålplader og tilbehør, uanset ordrens størrelse. Vi leverer desuden med egne chauffører og i en stærk emballage, så du undgår transportskader og deraf følgende forsinkelser i byggeriet.

Kontakt en konsulent om dit projekt

Har du brug for rådgivning om produktvalg, profil, farve, overflade eller tekniske forhold, hjælper vi dig gerne videre. Jo flere oplysninger du giver, jo bedre kan vi hjælpe dig.