Facade
Nordic Klikfals
Erhverv og kontor
Nordic Klikfals 475
Kobber
Kobber
Håndværkernes Hus i hjertet af Aalborg har en lang og levende historie. Bygningen var domicil for Aalborg Håndværkerforening fra 1867 til 1975 og har siden huset blandt andet Rio Bravo, Kalejdoskop og BIO 5. I dag er der restauranter i gadeplan, mens bygningen fortsat markerer sig som en del af byens historiske midte.
Arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD har revitaliseret ejendommen og gjort den til et nærværende punkt i bylandskabet. På tagetagen er der etableret liebhaverlejligheder med udsigt til Havnefronten, Toldbod Plads og Nytorv.
Renoveringen er udført med respekt for bygningens historie. De oprindelige detaljer er nænsomt bearbejdet, og det gamle logo for Aalborg Håndværkerforening er bevaret og genplaceret på facaden.
Taget, der har udgang til balkon, er beklædt med Nordic Klikfals Kobber. Med tiden udvikler kobberet en smuk patina, som giver taget endnu mere dybde og karakter.
Materialevalget skaber en stærk forbindelse mellem gamle håndværkstraditioner og moderne arkitektur. Samtidig giver Nordic Klikfals Kobber taget et præcist og raffineret udtryk, der klæder både bygningen og dens placering i byen.
DS Stålprofil leverer også præfabrikerede inddækninger i kobber, tilpasset det konkrete projekt og klar til montering. Det giver en gennemført løsning, hvor detaljerne understøtter helheden.
Michael er klar til at rådgive dig!