Facade
Nordic Klikfals
Boliger og fritidshuse
Nordic Klikfals 475
Nordic Klikfals 475
Teglrød
Sydhavnen i København har fået tre nye boligkarréer med opførelsen af Køhlers Have på Borgmester Christiansens Gade. Projektet rummer 383 boliger, hyggelige gårdmiljøer og fælles tagterrasser, der inviterer beboerne til at mødes på tværs.
Naboskabet er tænkt ind som en naturlig del af byggeriet. Gangbroer mellem de forskellige tagterrasser skaber forbindelse mellem bygningerne, mens de fælles udearealer giver plads til ophold, udsyn og hverdagsliv i højden.
Arkitektonisk tager Køhlers Have afsæt i den klassiske københavnerkarré, men med et nutidigt udtryk. Murstensfacaderne har et levende nuancespil, og de teglrøde stålprofiler binder tagflader og øverste etager sammen i en rolig helhed.
Nordic Klikfals 475 er anvendt på både tag og facade, hvor profilet indhyller de øverste taglejligheder og understøtter det københavnske udtryk. Den teglrøde farve skaber sammenhæng med murstenene og giver byggeriet et klassisk præg med en mere moderne detaljering.
Søren Østergaard A/S har været udførende entreprenør på projektet, hvor materialevalg og beboernes hverdagsliv er tænkt tæt sammen.
Køhlers Have viser, hvordan stålprofiler kan bruges fleksibelt i boligbyggeri. Nordic Klikfals kan anvendes på både tag og facade og tilpasses projektets arkitektur med forskellige dækbredder, farver og mulighed for designspor.
Det giver arkitekter og bygherrer stor frihed til at skabe et udtryk, der passer til både bygningen og omgivelserne. Samtidig er stålprofilerne en økonomisk attraktiv løsning sammenlignet med flere andre beklædningsmaterialer.
Boliger og fritidshuse
2023
Michael er klar til at rådgive dig!