Arkitektstuderende bruger Nordic Klikfals til at lære om opbygning af bygninger

Nyheder

Publiceret

05 november 2024

Sidst opdateret

24 juni 2026

3 minutter

Som led i et projekt skal studerende på arkitektuddannelsen på Det Kgl. Akademi i Kalundborg lave en ”biopsi” af en bygning. Det gør de som led i et fag på 3. semester, hvor de lærer om forskellige materialer, og hvordan huse og bygninger er sat sammen.

”Pointen er, at du skal kunne se, hvad huset er bygget af. Du kan se alle lag med træspær, metalspær, tagpap, isolering og det hele, så det er som at skære et stykke af bygningen ud og bruge de samme materialer som i det rigtige hus,” fortæller arkitektstuderende Carla Stabell.

Hun har sammen med sit hold fået til opgave at lave 1:1 mockups på halvpaller af bygningen ”A House for Two Ferraris” tegnet af Anders Behrensson. Bygningen er en dobbeltgarage lavet til to eksklusive Ferrarier, og flere af de indvendige detaljer er lavet i matchende, røde farver.

Carla Stabells gruppe valgte et stykke af taget, hvor tagryggen og et ovenlysvindue indgår. Da der er brugt stålprofiler som tagbeklædning valgte Carla Stabells gruppe at række ud til DS Stålprofil for materialer.

DS Stålprofil sponsorerer, så de studerende ikke selv skal punge ud

DS Stålprofil har valgt at sponsorere stålprofilet Nordic Klikfals 475 i teglrød til Carla Stabells studiegruppe samt til en af de andre grupper på holdet, så de har mulighed for at arbejde med virkelighedstro materialer. Ellers havde de studerende selv skulle betale for profilerne.

”Det betyder meget at få materialerne sponsoreret, for det er dyre materialer, og vi er jo på SU. Der er nogle ting, der ikke kunne sponsoreres, og der har vi været nødt til at vælge nogle billigere løsninger, men når vi får dem sponsoreret, får vi de helt rigtige materialer, som også giver os et bedre indblik i, hvordan bygningerne bygges op,” fortæller Carla Stabell. 

Dog er det kun en lille del af bygningsudsnittet, der er beklædt med Nordic Klikfals.

”Vi har ikke fået den fulde oplevelse af, hvordan Nordic Klikfals fungerer, da det også skulle skæres en del til. Men der hvor det skulle klikkes sammen, har det fungeret super godt,” forklarer Carla Stabell.

Billederne her er taget af de studerende Carla Stabell, Andreas Kjøller Christensen og Emil Temim.

Del artikel

Gå på opdagelse i vores artikler