Tag
Nordic Klikfals
Sportsanlæg og institutioner
Sinusplader 35-143
Polyester
Teglrød
Der er plads til både skarpe skud, store kulturoplevelser og bløde kurver i Guldborgsund Hallen. Her danner GULDBOXEN og hallens øvrige faciliteter rammerne om alt fra håndboldkampe og gymnastik til koncerter, messer og foredrag. Og mens aktiviteterne indenfor spænder vidt, er det især de karakteristiske kurver, der fanger blikket udefra.
I 2023 blev der opført nyt byggeri ved hallerne, hvor DS Stålprofil har leveret facadebeklædning i form af Sinusprofil 35-143. Stålprofilerne er udført i teglrød polyester, som giver facaden et varmt og markant udtryk.
Det særlige ved projektet er samspillet mellem de kurvede facader og sinuspladernes forskellige retninger. Nogle stålprofiler er monteret vandret, mens andre er monteret lodret, og udvalgte plader er desuden perforerede. Tilsammen skaber de variation i facadens struktur og giver bygningen et særpræget arkitektonisk udtryk.
Stålbeklædning behøver langt fra være ensbetydende med lige linjer og firkantede bygninger. Det er hallen her et godt eksempel på.
Med Sinusprofil 35-143 får facaden en karakteristisk bølgeform, der skaber variation og dybde i overfladen. Ved at skifte mellem vandret og lodret montering får bølgerne forskellige retninger, og de perforerede plader tilfører yderligere spil til facadebeklædningen.
Sinusprofiler er en alsidig løsning til facadebeklædning og kan anvendes på mange forskellige bygningstyper, hvor både funktion og arkitektonisk udtryk spiller en rolle.
Stålprofilerne kan desuden kombineres med andre facadematerialer, og de fås i forskellige farver og overflader. Det giver mulighed for at skabe alt fra rolige, ensartede facader til mere markante udtryk med former, farver og struktur.
Nr. Boulevard 4a, 4800 Nykøbing F.
Sportsanlæg og institutioner
Guldborgsund Kommune
Michael er klar til at rådgive dig!