Stål og sjæl mødes på Egholm Vestergaard

Egholm Vestergaard, Egholm 57, 9000 Aalborg

Bygningstype

Landbrug og lystejendomme

Tag

Pandeplade 22-270

Materialevalg

GreenCoat® Pro BT Mat

Farve

Sort

Pandeplader på smuk placering i Limfjorden

Midt i Limfjordens rolige vand ligger Egholm Vestergaard. Et historisk landsted, hvor natur, nærvær og nordjysk charme går hånd i hånd. Her har den klassisk hvidpudsede firlængede gård fået nyt liv med et stort tagprojekt udført i Pandeplader 22-270 i sort. Resultatet er et udtryk, der elegant forener gårdens oprindelige karakter med et moderne og langtidsholdbart udtryk i stål. Udover pandepladerne, har DS Stålprofil også leveret både tagrender og nedløbsrør til bygningen.

På Egholm Vestergaard danner de nye tagflader en markant kontrast til den hvide facade og de røde tegltage på hovedbygningen. Kombinationen af traditionelle og moderne materialer skaber et arkitektonisk samspil, der afspejler stedets dobbelte natur: Både historisk og nutidig, både hjemlig og professionel. Her er der både plads til store fester, intime møder og roligt ophold – alt sammen under et tag, der er bygget til at holde.

Et tag med styrke og karakter

Pandeplader 22-270 er et klassisk og alsidigt valg, der forener det robuste med det æstetiske. Det karakteristiske profil skaber et rytmisk spil i overfladen, som gør sig særligt godt på større tagflader, hvor udtrykket skal være roligt og harmonisk. Samtidig er stålpladerne kendt for deres store styrke, lave vedligeholdelsesbehov og lange levetid. Alt sammen egenskaber, der gør profilerne ideelle til både landbrugsbyggeri, erhverv og boligejendomme.

Dokumenteret kvalitet med Cradle to Cradle®

Pandeplader 22-270 indgår i vores program af stålprofiler fremstillet i stål, der er Cradle to Cradle Certified® Bronze. Certificeringen dokumenterer, at materialerne opfylder en række internationale standarder for kvalitet, materialehåndtering og produktion. For Egholm Vestergaard betyder det en løsning med høj teknisk kvalitet, gennemtænkt materialeanvendelse og et udtryk, der passer naturligt til bygningens klassiske arkitektur.

Materialevalg

GreenCoat® Pro BT Mat

Farve

Sort

Tilbehør

Tilbehør

Her kan du se vores andre referencer

Er du arkitekt eller entreprenør? – Få hjælp af en specialist

  • Til valg af tag- og facadeprofiler
  • Til valg af overfladerbelægninger, farver eller tilbehør
  • Med BIM-objekter, mål, pris eller montage

Michael er klar til at rådgive dig!