Facade
Nordic Klikfals
Boliger og fritidshuse
Pandeplade 22-270
GreenCoat® Pro BT Mat
Acorn Brown
Midt i den nye bydel Dalum Papirfabrik i Odense står et særligt hus som symbol på områdets forvandling: Fra industriens travle maskinsal til et åbent og levende fælleshus. Her, hvor Dalum Papirfabrik i sin tid producerede papir til hele landet, har C.F. Møller Architects pustet nyt liv i de historiske mure. Resultatet er et stemningsfyldt aktivitetshus, der fungerer som socialt samlingspunkt for områdets beboere, og hvor både fortid og nutid mødes på elegant vis.
Bygningen, der tidligere husede fabrikkens første papirmaskine PM1, fremstod efter mange års brug stærkt nedslidt. I dag står den med nænsomt renoverede teglvægge og en ny konstruktion, der både stabiliserer og beskytter det historiske værk. De store åbninger mod syd inviterer lyset indenfor og skaber et naturligt bindeled mellem det indre fællesskab og det omkringliggende byrum.
Til det nye tag har arkitekten valgt vores Pandeplade 22-270 med designspor i farven Acorn Brown med mat overflade. Den karakteristiske stålbeklædning giver bygningen en nutidig og robust “skal”, der elegant spiller sammen med de oprindelige mursten på facaden. Kombinationen af det varme, brune stål og det rå murværk fremhæver bygningens industrielle sjæl og skaber en smuk kontrast mellem gammelt og nyt.
Med sin enkle profil og lange levetid er vores Pandeplade 22-270 et oplagt valg til både tag og facadebeklædning. Særligt i projekter, hvor æstetik og funktion skal gå hånd i hånd. Profilens klassiske linjer understøtter bygningens arkitektoniske helhed, mens stålets styrke sikrer modstandskraft over for vind og vejr.
Som en del af DS Stålprofils sortiment er løsningen fremstillet i Cradle to Cradle Certified® Bronze-stål, hvilket betyder, at materialerne er udviklet til cirkulær genanvendelse og ansvarlig produktion. Det er et bevis på, at godt håndværk, holdbare materialer og historiske rammer kan forenes i ét og samme byggeri – præcis som i Dalum Papirfabriks nye hjerte.
Dalumvej 116, 5250 Odense
Sportsanlæg og institutioner
Dalum Papirfabrik
C. F. Møller Architects
2024
Michael er klar til at rådgive dig!