En nordjysk havnefortælling gjort af stålprofiler og skibsankre

Port of Aalborg, Rørdalsvej 27b, 9000 Aalborg

Bygningstype

Erhverv og kontor

Facade

Nordic Klikfals 475

Farve

Antracit

Træ møder sorte stålprofiler

Hvor Aalborg møder Limfjorden og hvor byen møder saltvandet, ligger en kontorbygning, hvor træ møder sorte stålprofiler. Kontorbygningen er en del af Danmarks største indlandshavn, nemlig Port of Aalborg, som i 2024 havde hele 901 skibe, der lagde til havn. Skibene, der anløber Aalborg, har startpositioner i hele verden, og uanset om det er et krydstogt fra Bergen, et containerskib fra Barbados eller et stykgodsskib fra Belgien, møder dette byggeri skibe fra hele verden.

Hos en international havn er der et stramt program og en travl hverdag. Med skibe fra hele verden bliver hverdagen fyldt af alverdens farver og nuancer. Det stilrene design i Nordic Klikfals 475 skaber et look, som får domicilet til at udstråle et roligt men stærkt udseende. Stålprofilerne har også fået en førstestyrmand ombord i form af træpaneler, der med sin lyse farve fungerer som en velinkorporeret kontrast til Nordic Klikfals’ sorte udseende. 

Vi oplever ofte, at vores stålprofiler indgår et ”designsamarbejde” med træ, særligt i projekter, der anvender Nordic Klikfals. Ifølge Dansk Arkitektur Center kendetegnes nutidens byggestil ved skarpe linjer, geometriske former og kombination af forskellige materialer. Hvilket stemmer overens med de projekter, hvor vores stålprofiler kombineres med træ og andre materialer i et harmonisk design. 

Orkaner har ingen chance over for stålprofiler

Med en beliggenhed tæt på vandet, og et domicil, der møder skibe fra alle syv verdenshave, er Nordic Klikfals 475 et holdbart valg. Stålprofilerne har et særdeles stærkt sideoverlæg, som gør, at de kan modstå vindhastigheder op til orkanstyrke. Når et containerskib ankommer til kajen i Port of Aalborg efter at have krydset Atlanterhavet, mødes besætningens blik af en facadebeklædning, der kan stå fast, selv når Neptun raser. Stålprofilerne er testet ved Teknologisk Institut, som har godkendt, at stålprofilerne kan modstå op til 50 m/s.

Farve

Antracit

Her kan du se vores andre referencer

Er du arkitekt eller entreprenør? – Få hjælp af en specialist

  • Til valg af tag- og facadeprofiler
  • Til valg af overfladerbelægninger, farver eller tilbehør
  • Med BIM-objekter, mål, pris eller montage

Michael er klar til at rådgive dig!